Inger Hansen

Jeg elsker rejsebranchen

Jeg brænder for rejsebranchen og med mine 24 års erfaring i branchen vil jeg være en gevinst for ethvert rejsebureau. Som det bl.a. ses af mit CV har jeg
10 års erfaring som salgs supervisor. Min store min styrke er salg og kunde-kontakt. Jeg har i alle 24 år arbejdet med salg og jeg har haft rådgivning og salg af individuelle rejser til hele verden som nogle af mine primære arbejds-
opgaver. Jeg har ikke specialiseret mig i enkelte verdensdele, men er alsidig
og har en stor og bred viden om langt de fleste destinationer. Et kendskab som jeg dels har opbygget igennem mine mange år i rejsebranchen og dels på mine utallige rejser. Skal jeg sælge en rejse til en for mig ukendt destination er jeg er overordentlig god til at sætte mig ind i detaljer alle omkring den på-gældende destination. Desuden har jeg et bredt produktkendskab og jeg er ikke bange for at kaste mig ud i noget nyt.

Mit drive er tilfredse kunder, jeg er særdeles kundeorienteret og jeg sætter personlig kundeservice meget højt. Dette har gennem tiderne givet rigtig mange loyale kunder. Jeg hjælper altid mine kunder til at træffe den helt rigtige beslutning i forhold til deres valg af destination og deres forventninger til den kommende rejse. Jeg holder utrolig stor focus på den enkelte kunde uanset
om det er før afrejse eller det drejer sig om problemer der måtte opstå under rejsen.

Jeg er en særdeles hjælpsom person og en kollega, der altid er villig til at hjælpe mine kolleger med spørgsmål af enhver art. Jeg arbejder meget struktu-reret, jeg er en stabil, positiv og yderst tillidsfuld medarbejder som har ry for at fuldføre mine opgaver med et godt resultat.

Jeg er en habil bruger af Amadeus. Jeg er tillige fortrolig med Microsoft Office-pakken og langt de fleste on line booking systemer. Jeg har ved flere lejligheder været superbruger når der skulle implementeres nye systemer som f.eks. Galileo, Ace og Dolphin. Dette betyder også at jeg har stor erfaring i oplæring og undervisning af kolleger.